Grid
Vores grid-system danner fundamentet for alle typer af layout og er det underliggende skelet bag vores samlede visuelle kommunikation. Vi har skabt et enkelt og sikkert grid-system, som er nemt at bruge i praksis. Det er med til at sikre konsistens på tværs af medier og skærme og giver vores design et solidt fundament.
Griddet er mere synligt i Læger uden Grænsers visuelle identitet, end det normalt er hos andre brands, fordi vi dels udnytter en tydelig udvendig ramme i mange situationer, dels placerer billeder forskelligt på grid-systemet, så man får en oplevelse af dynamik og foranderlighed.
Opbygning
Grid-systemets opbygning vises her gennem en række grundlæggende principper og eksempler. Typografi, billeder og farver er med til at skabe et enkelt og stærkt udtryk. Rammen, der dannes af layout-elementer, såsom typografi, billeder og farver, er et vigtigt design-element, som binder den samlede visuelle identitet sammen.
Grid-systemet opbygges afhængigt af det medie og format, der designes, men kan ofte rumme 6 kolonner (i bredden) og 5 rækker (i højden). Den yderste ramme skal være dobbelt så bred som afstanden mellem hver kolonne.
Overskrifter og billeder placeres forskelligt på griddet. I enkelte tilfælde placeres elementer uden direkte reference til grid-systemet, men stadig med en visuel reference til at skabe samme fornemmelse af dynamik.

Eksempler
Her er en række eksempler på vores grid-system i brug på tværs af website, præsentationer og sociale medier.
